Hele landet vil hjælpe brandofres efterladte i Nakskov

Foto: TV ØST

Sympatien og hjælpen strømmer fortsat til de efterladte fra dødsbranden, der kostede fire børn og en mand livet.

Den voldsomme brand, der 30. januar kostede en voksen og fire børn livet i Nakskov, har i den grad vakt medfølelse med de efterladte.

Fra hele landet har folk meldt sig med hjælp, skriver Lolland-Falsters Folketidende.

- Et familiemedlem til den far, der mistede to børn, men selv overlevede, har igangsat en indsamling af møbler, husgeråd, tøj og andet, som familien har mistet i branden. Det fik en giver til at komme kørende fra Jylland med en trailer fyldt med blandt andet møbler, fortæller Michael Baruch til Folketidende.

Han er en bekendt af de afdøde og har selv på Facebook indledt en pengeindsamling til fordel for de efterladte. Indsamlingen rundede torsdag 137.000 kroner.

Fredag middag blev tre af de fem brandofre bisat ved en højtidelighed i Sankt Nikolai Kirke i Nakskov.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App