Hegn uden lås på sikret institution

Foto: TV ØST

Et 11 millioner kroner dyrt hegn på den sikrede institution Kofoedsminde i Rødbyhavn er endnu ikke taget i brug, fordi låsen ikke virker.

Det er flere måneder siden, at den sikrede institution Kofoedsminde i Rødbyhavn fik sat et nyt hegn op for 11,6 millioner kroner, men indhegningen er endnu ikke kommet i brug, skriver folketidende.dk.

Det fem meter høje hegn skal give de anbragte borgere bedre mulighed for at opholde sig udendørs, samtidig med at de ikke kan stikke af, men låsemekanismen virker endnu ikke, og derfor kan det foreløbigt ikke bruges.

Leverandøren af hegnet er i gang med at udskifte kortlæserne på låsemekanismen, og viceforstander Flemming Lund på Kofoedsminde regner dog med, at hegnet kan tages i brug om en måneds tid.

- Vi skal først lige have en intern testperiode for at blive dus med tingene, så vi er sikre på, at der ikke sker noget uventet, siger han til avisen.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App