Planerne om et nyt ældrecenter for indvandrere har skabt voldsom debat, efter idémanden Emrah Tuncer i aftes fortalte om det særlige muslimske ældrecenter.
- Der er behov for et sted, hvor der kan tages hensyn til de særlige religiøse krav til f.eks. hygiejne, bederum og halalmad, siger Emrah Tuncer.
Fremlæggelsen af planerne har skabt en heftig debat på vores Facebookside, og manden bag det nye ældrecenter havde forventet, at der ville komme debat, men er alligevel er overrasket over, hvor meget modvilje ideen møder:
- Der er nogen, der skriver, at de her ældre bare skulle rejse hjem, hvor de kommer fra, men de glemmer bare at tænke på, at det jo altså er mennesker, der har boet og arbejdet i Danmark i 40-50 år. De har betalt deres skat, og har ofte haft et arbejde, som mange danskere ikke ville gide tage.
Det nye plejehjem bliver en privat drevet institution med 12-15 pladser, der skal kunne tage i mod ældre muslimske borgere fra alle landets kommuner. Det kan lade sig gøre, fordi der er frit plejehjemsvalg i Danmark. Det kommer ikke til at koste Holbæk kommune ekstra, da tilskuddet fra den oprindelige hjemkommune følger med den ældre.
Hos ældresagen har chefkonsulent Margrethe Kåhler fulgt debatten. Hun mener, at det er ok at tage særlige hensyn til muslimske ældre, men hun mener også, at indvandrere og danske ældre bør kunne leve under samme:
- Vi bor i Danmark og vi er en del af Danmark, og der skal være plads til os alle sammen, og jeg synes vi børe kunne tage hensyn så alle kan være her, siger hun.
Emrah Tonser er enig i at det ville være bedst, hvis de muslimske ældre bare kunne bo på et almindeligt dansk plejehjem, men han oplever, at en stor gruppe af de ældre indvandrere er så dårligt integrerede, at det er for sent at rette op på:
- Jeg er enig i at det ikke er den ideelle løsning for det ville selvfølgelig være bedre, hvis de her ældre indvandrere kunne bo på et dansk ældrecenter, men faktum er bare, at mange af dem, som kom her som gæstearbejdere for 40-50 år siden, aldrig har lært sproget, selvom de har arbejdet hele livet. Når den ene ægtefælle dør bliver den anden hjemme i lejligheden, og sidder og venter på at få besøg. De er utrygge ved at komme på et almindeligt dansk ældrecenter, og får derfor ikke det tilbud de har brug for. Det er det, der er virkeligheden, og det er det, jeg prøver at gøre noget ved, siger han