Havørneunger fik besøg af ringmærkere

I weekenden blev 2 havørneunger fra Lolland udstyret med ringe som led i Zoologisk Museums seneste projekt om havørnemærkning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ringmærkerne Kim Skelmose og Lars Ulrich Rasmussen var i weekenden på en særlig mission.

I lørdags klatrede de 16 meter op på Fugleværnsfondens reservat Saksfjed-Hyggekrog på Sydlolland for at måle, veje og ringmærke ungerne i havørnereden. Det skriver Dansk Ornitologisk Forening.

Zoologisk Museums ringmærkning af havneørne skal indhente større viden om danske havørnes færden og levevis, og folkene bag projektet håber at indsamle data om blandt andet stedtrofasthed, dødelighed og trækforhold.

Nøje planlagt

Seancen i reden var nøje planlagt på forhånd; Ungerne blev – en ad gangen – lagt i en kartoffelsæk og hejst ned på jorden, hvor ringmærkningen foregik – og hvor også kønnene blev fastlagt.  

- Det er en han og en hun. Det måler jeg på deres ben med en skydelære, det er det mest præcise, selv om man også kan se det på næbbets længde, siger Lars Ulrich.

Godt tilfredse

Ringmærkerne var godt tilfredse, da de var færdige efter dagens arbejde - og især den efterfølgende vejning af ungerne viste positive resultater. 

- De er sunde og raske, i rigtig god stand, så de får rigeligt at æde, som vi også kan se på kameraet, siger Kim Skelmose.

28 havørneunger er blevet ringmærket i Danmark, siden projektet begyndte i 2007.


Nyhedsoverblik