Havde aldrig brugt makeup: fik makeover

Bente Marott Holse havde aldrig brugt makeup. Men en dag hev en stylist fat i hende. Lørdag fik hun en makeover.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hun havde egentlig aldrig brugt make-up for en måned siden.

Men så hev en stylist fat i Bente Marott Holse fra Guldborg.

- Jeg mødte hende i Nykøbing Falster til et foredrag. Der var en masse kvinder, men Bente stak ud. Her var en kvinde, jeg kunne gøre helt vildt meget for, siger stylisten Katrine Holck.

Lørdag var der kvindemesse i Næstved under ledelse af selvsamme Katrine Holck. Der kom Bente Marott Holse i sminken under slutspurten i hendes makeover, der har varet over den sidste måned.

- Jeg er spændt, rigtig spændt, siger Bente Marrot Holse.

”Mode bliver dikteret af nogle andre end os”

Mens Bente Marott Holse bliver klædt på i kulissen, forklarer Katrine Holck om modeudtrykket, hun arbejder ud fra.

- Moden, den bliver dikteret af nogle, som ikke ligner os. Jeg er fuldstændig ligeglad med mode. Det handler om hvordan kvinder har det indeni.

Afsløringen

Siden Bente Marott Holse ankom, har hun ikke set sig selv i spejlet.

Katrine Holck retter det sidste hår til og vender Bente Marott Holse.

- jeg har jo tabt 15 kilo ved at tage noget andet tøj på, udbryder Bente Marott Holse ved synet af sig selv i spejlet.

Nu venter catwalken på messen.


Nyhedsoverblik