Havarikommissionen skal undersøge dødsulykke ved Svebølle Station

Det er stadig uvist, hvordan en 48-årig mand blev ramt af et tog ved Svebølle Station mandag aften. Havarikommissionen skal nu undersøge sagen nærmere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet har fortsat ikke fundet ud af, hvad der helt præcist skete mandag aften, da en 48-årig mand blev ramt af toget ved Svebølle Station.

Manden, der er fra lokalområdet døde senere af sine kvæstelser på Rigshospitalet og ifølge Midt – og Vestsjællands Politi er det nu op til Havarikommission at undersøge, hvordan det kunne ende så tragisk.

Havarikommissionen skal blandt andet se nærmere på, om der for eksempel har været fejl i advarselssignalerne ved stationens togspor og om alt har virket efter reglerne. 

- Sagen ligger stadig hos os, men Havarikommissionen skal lave tekniske undersøgelser og så skal vi se nærmere på deres konklusioner, fortæller vagtchef Michael Hansen.

Ifølge politiet ved de endnu ikke, hvornår Havarikommissionen er færdige med deres undersøgelser.

 

 

 

 

 

 


Nyhedsoverblik