Hans Henrik Sørensen æresmedlem i Kalundborg Roklub

Roklubben i Kalundborg udvikler bådparken og glæder sig over fonds-støtte. Og så blev et mange-årigt medlem af roklubben æresmedlem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er nye både på vej, så roerne glæder sig til den kommende sæson. Det fremgik af Kalundborg Roklubs generalforsamling, der mandag blev afholdt. 

Bestyrelsen har netop besluttet at investere i op til fem nye havkajakker, som har fået topkarakter i test. Derudover er der bestilt en ny coastal dobbeltsculler. Disse indkøb foretages for klubbens midler. Det skriver roklubben i en pressemeddelelse. 

- Velux fonden har besluttet at give en coastal 4X med styrmand til morgenroerne, da de syntes det er utrolig flot, en gruppe af pensionister er så aktive som tilfældet er med morgenroerne. Båden købes brugt i Helsingborg Roklub, og det er naturligvis morgenroerne, der primært skal ro i den, sagde roklubbens formand Kåre Mattesen i sin beretning. 

Æresmedlem hædret

Hans Henrik Sørensen (billedet) blev æresmedlem af Kalundborg Roklub. Det vedtog klubbens generalforsamling.

Hans Henrik Sørensen har været medlem af roklubben i 35 år, og han passer godt på klubben. Når han blandt andet går aftentur med hunden, lægger han tit vejen omkring klubben og kigger så lige efter, om der er lukket og låst, og om alt er på plads og i orden.


Nyhedsoverblik