Et sæt nye "retningslinjer for anvendelse af offentligt vejareal i Ringsted Kommune" har fået byens erhvervsdrivende til at se rødt. Det skriver DAGBLADET Ringsted.
En af reglerne fastslår nemlig, at »Alle parasoller på vejareal i forbindelse med vareudstilling med mere skal være hvide«. Men sidste år købte en række af byens butikker 200 røde parasoller - vel at mærke efter, at handelsstandsforeningen ifølge formanden Christian Jacobsen havde fået grønt lys fra kommunen.