Halvnøgen mand eftersøges af politiet

Foto: TV ØST

Politiet efterlyser tirsdag aften en mand, der er løbet væk fra et muligt overfald i Sorø. Han har ingen sko på og kun lidt tøj på.

 

 

UPDATE ONSDAG d. 28/5: DEN EFTERSØGTE ER EFTER ALT AT DØMME ANHOLDT. LÆS MERE HER: 19-årig mand anholdt for voldtægtsforsøg

 

Politiet vil tirsdag aften gerne have borgernes hjælp til at finde en halvnøgen mand i Sorø. Klokken 21.08 modtog vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse fra en kvinde.

- Der er muligvis tale om et forsøg på voldtægt, men jeg ved ikke så meget endnu. Lige nu er vi ved at sikre gerningsstedet og forsøger at finde manden, lyder det fra ham.

Manden kan have taget et tog væk fra Sorø, hvilekt politiet også er i gang med at undersøge.

Overfaldet er sket på Skælskørvej ved søerne ved Sorø Akademi. Efter hændelsen løb manden fra stedet, og der er følgende signalement på ham:

  • 30-35 år
  • 170-175 centimeter høj
  • Buttet
  • Arabisk af udseende
  • Havde ingen sko på
  • Bar en grålig Hummel t-shirt
  • Havde sort, krøllet hår - cirka 5 centimeter langt
  • Havde noget tøj under armen og kan have iklædt sig det under flugten

Kvinden er kørt til undersøgelse på voldtægtscenteret i København.

Har du set noget til den halvnøgne mand, vil politiet gerne høre fra dig på telefon 114. Politiet er klokken 21.45 i gang med at lede efter gerningsmanden og er i Sorø med hundepatruljer.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App