Halvdelen dræbt med alkohol i blodet

Kedelig tendens: Hver anden trafikdræbt knallertkører i 2007 var spirituspåvirket.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

2007 viser en kedelig tendens i statistikken over trafikdræbte knallertkørere. Halvdelen af dem kørte med alkohol i blodet. Og halvdelen havde glemt hjelmen.

Syv fra TV2 Østs område er blevet dræbt på deres knallert i år. Det viser en opgørelse i Politiken.

På landsplan tæller statistikken 42 trafikdræbte knallertkørere. Det er næsten en fordobling i forhold til 2006, hvor 24 blev dræbt.

Størstedelen af de dræbte - 17 i alt - var mellem 23 og 45 år. 10 af de dræbte var 17 år eller derunder.

Det er især de modne og ældre, der kører spirituspåvirket.

Tallene har taget en drejning fra det mønster, vi har været vant til, mener Rådet for Større Færdselssikkerhed.

- Tyngdepunktet i statistikken har flyttet sig fra de unge til de voksne, hvor spiritus er en stor del af forklaringen på ulykkerne, siger dokumentationschef Jesper Sølund.


Nyhedsoverblik