Halvandet års fængsel i Minna-sag

En 49-årig kvinde er torsdag eftermiddag blevet kendt skyldig i ikke at have gjort nok for at hjælpe Minna Dahl Michelsen, som døde på en eng i sommer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Retten I Nykøbing Falster har torsdag idømt den 49-årig kvinde halvandet års fængsel.

Kvinden var blandt andet tiltalt for ikke at have hjulpet den mentalt handicappede Minna Dahl Michelsen tilstrækkeligt, da hendes ben gled ned i et hul og sad fast i et sumpområde syd for Nagelsti ved Nykøbing Falster sidste sommer.

Minna Dahl Michelsen blev fundet cirka en uge efter - død, formentlig på grund af dehydrening.

Gjorde ikke nok for at hjælpe

Den 49-årige tiltalte i sagen var sammen med Minna Dahl Michelsen, da ulykken skete.

Hun har forklaret i retten, at hun gjorde hvad hun kunne, for at få folk, hun mødte til at hjælpe med at få Minna Dahl Michelsens ben op af hullet, men den forklaring holdt ifølge Retten i Nykøbing Falster altså ikke.

- Der har ikke tidligere været afgørelser i lignende sager, hvilket gør dommen principiel, og jeg er tilfreds med, at retten har fulgt anklagemyndighedens bevisvurdering i sagen, udtaler anklagefuldmægtig, Sabrina Ehlers i en pressemeddelse.

Forsvarer: Hun gjorde, hvad hun kunne

Den tiltaltes forsvarer Louise Tschernja argumenterede ellers i retten for, at hendes klient havde "hjulpet efter evne", som det lyder i den paragraf, hun var tiltalt efter.

Forsvareren lagde vægt på, at den 49-årige har en hjerneskade og også en del personlige problemer, der gør, at hun agerer i affekt under pres og stress.

Men retten i Nykøbing Falster var altså ikke enig i, at den 49-årige havde gjort, hvad hun kunne.

Kvinde blev desuden også kendt skyldig i en række andre forhold omkring indbrud, tyveri, hærværk og vold.


Nyhedsoverblik