Hagl sendte bil i autoværn

Et voldsomt haglvejr i nat var årsagen til, at en bilist på Sydmotorvejen mistede herredømmet og kørte ind i autoværnet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Himlede åbnede sig natten til onsdag på Sydsjælland, og det var årsagen til, at en bilist på Sydmotorvejen kørte galt.

Omkring klokken 3.30 måtte politiet spærre motorvejen ved afkørsel 39 Bårse for at rydde op efter uheldet.

- Så vidt jeg kan se i rapporten derudefra, er det hagl, der er årsagen til, at bilisten kører galt og rammer autoværnet. Derfor var vi nødt til at lukke motorvejen i 5-7 minutter, siger vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Bilisten kom ikke noget til.

Det sydlige Sjælland var i nat også ramt af tordenvejr. På landsplan slog 412 lyn ifølge DMI ned i tidsrummet fra midnat til klokken 6 onsdag morgen. Heraf en del i Sydsjælland.


Nyhedsoverblik