Hærværk mod hestefold igen

Foto: TV ØST

For anden gang på en måned har nogen åbnet eller ødelagt hegnet ind til Anja Elsings heste. Hun er frustreret over folkene bag, og mener, at det kan koste liv.

Det var kun rent held, at Anja Elsings heste onsdag morgen ikke løb ud på vejen. Klokken 11 blev hun ringet op af en hundelufter, der havde set hegnet være ødelagt i Rørvig, hvor hun har stutteri.

- Jeg er ved at blive vanvittig. Det er meget irriterende, og hestene kunne lige så godt være endt ude på vejen, siger hun.

Kan være livsfarligt

Hegnet er blevet klippet op fire forskellige steder af ukendte gerningsmænd. For under en måned siden blev et hegn ind til en anden af hendes folds med 43 heste åbnet ved Sonnerup Skov i det nordlige Odsherred, og hun frygter, at det ender galt.

- Det kan jo være livsfarligt. Hvis en af de der små biler rammer sådan en hest, så dør vedkommende. Jeg fatter ikke, at folk ikke forstår, hvor farligt det er, siger Anja Elsing.

Læs også: Hesteejer: Det er jo inddirekte mord at lukke hestene ud

Sagen er meldt til politiet, og Anja Elsing håber, at folk i lokalområdet vil være med til at holde øje med gerningsmændene og give lyd, hvis de ser noget.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App