Hårdt prøvet tank udsat for røveri igen

Foto: TV ØST

F24 tanken på Køgevej i Ringsted var natten til fredag udsat for det 7. røveri siden 2012. Også denne gang blev der truet med kniv og udleveret kontanter.

Åh nej, ikke igen! Det må være en af de første sætninger, der går igennem hovederne på personalet på F24 tanken på Køgevej i Ringsted i dag.

Omkring midnat natten til fredag blev der begået røveri mod tankstationen, og det er 7. gang på lidt over 3 år, at det sker.

Læs også: Tank-røvere truede med skruetrækkere

- Vi ved ikke, hvorfor det lige er den, det går ud over hver gang, men den er tilsyneladende attraktiv for røvere. Byens andre bemandede tankstationer er stort set ikke udsat for noget, men den her er desværre godt nok hårdt ramt, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi.

Læs også: 20-årig dømt for 3 røverier

Klokken var 00.03, da en maskeret gerningsmand ved nattens røveri kom ind i butikken, som var ved at lukke. Han råbte, at han ville have pengene fra kassen, men fik at vide, at den var tom. Han må have haft på fornemmelsen, at der alligevel var nogle penge i lokalet, for han fortsatte med at true ekspedienten med den medbragte køkkenkniv og fik til sidst udleveret nogle byttepenge.

Læs også: Røveri i Ringsted

Gerningsmanden løb over Køgevej og stak af ad Prinsensvej. Selv om flere patruljer med hunde ledte efter røverne, lykkedes det ikke at finde ham.

Vedkommende er beskrevet som:

  • Dansk mand
  • 20-30 år
  • 180-185 centimeter høj
  • Almindelig af bygning
  • Maskeret med en sort halsedisse
  • Bar blå cowboybukser
  • Mørk jakke med hætte
  • Sorte Nike sko
  • Bevæbnet med en cirka 20 centimeter lang kniv
  • Puttede pengene i en Aldi-pose

Læs også: Røver truede ekspedient med kniv

Flere af røverne fra de forrige tilfælde er blevet anholdt og sigtet. Der er dog stadig gerningsmænd på fri fod, og politiet efterforsker nu, om det kan være samme person, der igen har begået røveri på F24 tanken på Køgevej i Ringsted.

Her kan du se, hvornår røverierne har fundet sted:

  • 6. marts 2014 - ingen gerningsmand anholdt 
  • 2. oktober 2013 - forsøg på røveri - ingen gerningsmand anholdt
  • 8. april 2013 - 1 person sigtet
  • 3. april 2013 - 1 person sigtet
  • 11. marts 2013 - 1 person sigtet
  • 3. februar 2012 - ingen gerningsmand anholdt
  • 15. januar 2012 - ingen gerningsmand anholdt

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App