Hård vind driller fredagstrafikken

Både Storebæltsbroen og Farø-broerne er ramt af advarsler om hård vind fredag eftermiddag på grund af hård vind. Vindfølsomme køretøjer skal være forsigtige, hedder det.

- Vær opmærksom på vinden på åbne områder og broer.

Sådan lyder opfordringen fra Vejdirektoratet på Twitter fredag eftermiddag, hvor kraftig vind fra sydvest gør det mindre sjovt at køre i bil.

På både Storebæltsbroen og Farøbroerne gør Vejdirektoratet opmærksom på vinden, der kan skabe problemer for trafikken.

Der er ikke tale om, at de vindfølsomme køretøjer frarådes at passere broerne – men udelukkende en opfordring til forsigtighed.

Ifølge DMi ventes vinden at lægge sig i løbet af fredag aften, men der kan igen opstå problemer med vind søndag, hvor et større blæsevejr skal passere Danmark.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App