Hård start for højskoleforstander

Erling Joensen er tredje forstander på få måneder på den nye Bosei højskole ved Præstø. Arbejdet med at få markedsført skolen er ikke blevet lettere af en meget turbolent start.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den nye forstander på Bosei Højskole ved Præstø hedder Erling Joensen. 

Han har siden 1991 været ansat på Idrætshøjskolen Sønderborg, så han har en del års erfaring med sig.

Netop den erfaring kan blive afgørende, når den nye forstander som tredje mand på posten siden april måned overtager ledelsen af den nye Bosei Højskole ved Præstø.

Foråret har nemlig været en turbolent periode, hvor Morten Ellehauge kun nåede at være forstander på højskolen i 6 uger, før han den 15. maj blev fyret, og hvor den efterfølgende på pladsen, Louise Høst, røg ud mindre end halvanden uge senere.

Nu venter et markedsføringsarbejde af dimensioner, hvis skolen skal åbne den 2. august med 24 elever, indrømmer Erling Joensen:

- Jeg ved, der venter en stor og vanskelig opgave. Men jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at sikre en normal start, siger Erling Joensen og fortsætter:

- Det er i hvert fald mit mål, og jeg tror, at det lykkes.


Nyhedsoverblik