Håbet om bedre mobildækning stiger

Foto: TV ØST

Et enigt byråd i Ringsted har nu godkendt en aftale, der skal forbedre mobil - og datadækning for borgerne på landet.

Byrådet i Ringsted Kommune tog i aftes et stort skridt for at få forbedret mobil- og datadækningen for borgerne i landområderne i Ringsted Kommune. Det skete, da et enigt byråd godkendte en aftale for fastsættelse af markedsleje til teleselskabernes mobilmaster og -antenner.

Det skriver DAGBLADET Ringsted.

- Vi har ved at godkende denne aftale fjernet prisbarrieren med hensyn til leje af jord til opsættelse af mobilmaster i Ringsted Kommune, sagde en tilfreds borgmester Henrik Hvidesten (V).

Aftalen er indgået mellem Ringsted Kommune, Ringsted Forsyning og Teleindustrien, der er teleselskabernes brancheorganisation.

Udgangspunktet for aftalen er, at prisen for leje af arealer ikke må udgøre en barriere for udbygning og opretholdelse af mobildækningen i kommunen. Samtidig skal en lejeaftale være gennemskuelig for både udlejer og lejer.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App