H1N1-mistanke på Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus har modtaget den første patient, som er under mistanke for at være smittet med H1N1-influenza. Det skriver Nordvestnyt.dk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En yngre patient fra området, som er i medicinsk behandling for en anden sygdom, blev torsdag indlagt i isolation på medicinsk afdeling på Holbæk Sygehus på grund af mistanke om, at patienten er smittet med H1N1-influenza.

Patienten er den første, der er indlagt som mulig H1N1-smittet i Region Sjælland, og det skete, efter at patienten selv henvendte sig på sygehuset, oplyser ledende overlæge Tage Lysbo Svendsen, medicinsk afdeling i Holbæk.

På sygehuset venter man på svar fra Seruminstituttet på prøver, der blev taget fra patientens hals og næse straks efter indlæggelsen.

Et afsnit med 12 sengepladser er netop gjort klar på sygehuset til patienter, som har eller er under mistanke for at have H1N1, efter at en nye beredskabsstrategi fra Sundhedsstyrelsen mod den smitsomme influenza trådte i kraft 7. juli.


Nyhedsoverblik