Gymnasium skal ændre mødetid på grund af bussen

Midtsjællands Gymnasium skal ændre elevernes mødetid om morgenen, så det passer med bussen. Ringsted Kommune ønsker ikke at ændre bussens køreplan.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Midtsjællands Gymnasium i Ringsted skal ændre deres mødetid om morgenen fra klokken 8.00 til klokken 8.10, foreslår politikerne i Ringsted Kommunes Økonomiudvalg. Det skriver DAGBLADET Ringsted. 

Gymnasiets ledelse have ønsket sig en ændret buskøreplan, så alle elever havde mulighed for at møde til tiden. Men Ringsted Kommune opfordrer i stedet Midtsjællands Gymnasium til at følge Campusskolens eksempel. Her ringer det ind klokken 8.10, og det betyder, at eleverne kommer til tiden. 

Kommunen mener, det vil være for dyrt at omlægge bustrafikken. Det vil give problemer i andre kommuner og kræve, at man indsætter en ekstra bus, hvis bussernes ankomsttider bliver flyttet i Ringsted. 


Nyhedsoverblik