Gymnasieelever smittet med sjælden lungesygdom

7 elever fra Kalundborg Gymnasium har fået konstateret lungesygdommen tuberkulose, oplyser BT.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En kvindelig idrætslærer fra Kalundborg Gymnasium er formentlig årsagen til, at 7 elever er smittet med lungedommen tuberkulose.

Det skriver BT.

- Der er tale om en idrætslærer, som har fået påvist sygdommen. Derfor har vi naturligvis orienteret vores elever og tilbudt dem at blive testet for det, siger rektor Peter Abildgaard Andersen til avisen.

Lærer sendt hjem

Den kvindelige lærer, der formentlig har haft sygdommen i flere år, er sendt hjem, mens man, efter vejledning fra Holbæk Sygehus, har truffet en beslutning om at lade eleverne fortsætte – uden karantæne – på skolen.

- Der har ingen sygemeldinger været blandt eleverne, og de har generelt taget det meget roligt. Der har været nogle spørgsmål fra forældre, og dem har vi selvfølgelig besvaret. Vi har sendt vores lærer hjem, fordi hun naturligvis var træt og påvirket af sygdommen, fortæller Peter Abildgaard Andersen til BT.

Ifølge rektoren er der sandsynlighed for, at eleverne kan have fået sygdomen på anden måde, da enkelte af de smittede elever ikke har haft idrætslæreren som underviser.

Tuberlose er en infektionssygdom, som typisk forekommer i lungerne. I 2012 fik 391 borgere i Danmark konstateret sygdommen.


Nyhedsoverblik