Guldborgsund tæt på tom pengekasse

Foto: TV ØST

Kommunekassen i Guldborgsund er næsten tom, og det får nu politikerne til at indefryse 37 millioner kroner, som kommunale institutioner har sparet op sidste år.

Der er pengemangel i Guldborgsund Kommune, og det har fået politikerne i økonomiudvalget til at indefryse de 37 millioner kroner, som de kommunale institutioner sparede på driften i 2013. Det skriver folketidende.dk.

Pengene skulle være overført til institutionernes aktiviteter i 2014, men nu kan de altså skyde en hvid pil efter at bruge dem - i hvert fald det næste år.

Kassebeholdningen er tæt på de 60 millioner kroner, som ifølge avisen er smertegrænsen. Frem til nytår vil de opsparede 37 millioner kroner blive lagt i kommunekassen for at styrke Guldborgsunds likviditet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App