Guldborgsund har næstflest svingdørspatienter

Foto: TV ØST

Guldborgsund er den kommune i landet med næstflest borgere, der bliver genindlagt efter 30 dage, og det koster dyrt. Nu skal nye tiltag dæmme op for problemet.

Op mod 14.377 kroner koster det, hver gang en patient bliver indlag på sygehuset igen, inden der er gået 30 dage fra udskrivelsen. Guldborgsund Kommune har næstflest patienter, der bliver genindlagt, på landsplan, og det skal der gøres noget ved, skriver Folketidende

Genindlæggelse bliver defineret ved en patient, der ryger tilbage til hospitalet, inden der er gået 30 dage fra udskrivelsen, og der ikke er sket en ulykke, eller vedkommende er blevet henvist af sygehuset.

Blandt de ældre er det typisk patienter med lungesygdommen KOL, der bliver genindlagt, mens det for de yngre som regel er mavesmerter og alkoholafhængighed, der er årsagen, og for børnene og unge gælder det patienter med eksempelvis gulsot, mavesmerter, bronkitis og andre luftvejssygdomme.

- Vi har fuldt fokus på det, og vi skal have styrket indsatsen både i kommunen og på sygehuset. Derfor arbejder vi nu på at udbygge med et kommunalt akutteam, der skal kunne rykke ud og hjælpe borgerne, så de ikke behøver at indlægges. Og vi undersøger mulighederne for at indføre telemedicin, hvor for eksempel KOL-patienter kan sidde hjemme og være i kontakt med sygehuset, så de får en hjælp, der gør dem trygge uden indlæggelse, siger Bo Abildgaard (S), der er formand for folkesundhed og omsorgsudvalget.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App