Sådan lyder indholdet af den tidlige julegave, som cirka 20 medlemmer af grundejerforeningen Fluebækken fra Benløse, fik i december sidste år, skriver Dagbladet.
- Det har taget rigtig lang tid, men det er gået godt, og det er jo noget, som mange andre boligforeninger kan gøre efter, siger Kim Steinmüller, der er formand for grundejerforeningen Fluebækken.
Medlemmerne har fået pengene, fordi Vurderingsankenævnet har givet dem ret i, at de skal betale mindre i grundskyld.
Det er rådgivningsfirmaet Rafn og Søn, der har ført sagen, og direktør Bobby Rafn tror, at der findes mange grundejere, der kan spare penge.- Lovteksten er meget generel i sit sprog, men en række domme har gjort det klarere, hvilke forbedringer, der giver ret til fradrag. Det gør det lettere for grundejere at føre lignende sager i fremtiden, siger han.