Grønt lys til kæmpevindmøller trods protester

Foto: TV ØST

Trods protester fra borgerne ser det ud til, at området omkring Saltø Gods kommer til at huse kæmpevindmøller. Antallet er dog skåret fra fire til tre.

Lørdag afleverede en gruppe borgere i Bisserup 321 underskrifter til Næstveds borgmester Carsten Rasmussen (S), der dermed fik besked om, at de ikke ønsker kæmpevindmøller ved Saltø Gods.

Nu ser det imidlertid ud til, at deres ønske ikke bliver opfyldt. Mandag vedtog et enigt ejendomsudvalg at godkende planerne om kæmpevindmøllerne - dog med den ændring, at antallet bliver tre i stedet for fire. Det skriver Sjællandske.

Møllerne er 150 meter høje, og protestgruppen frygter, at de kommer til at påvirke både huspriser og husfred.

Forslaget skal nu sendes videre til økonomiudvalget, der behandler sagen 16. marts, hvorefter den ryger videre til byrådet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App