Gratis havudsigt

Foto: TV ØST

Bogø fyr er belvet renoveret, og alle er nu velkomne til at komme og overnatte i fyrbygningen.

Er du til strandkant og panoramaudsigt, så kan du frit og kvit komme og overnatte i fyret på Bogø. Lokale har sat øens nedlagte fyr i stand, og indrettet det så det er klar til at tage i mod overnattende gæster.

Fyret har stået og forfaldet siden midten af firserne, hvor lysene på den nybyggede Farøbro overtog dets funktion med at vise vej for skibene. Det er foreningen Bogø Fyrs venner, der har stået for at samle penge og arbejdskraft til restaureringen af fyret.

- Det gør mig stolt, at vi kan gå sammen og så få sådan noget til at lykkedes, siger foreningens formand. Hanne Harby.

På førstesalen i fyrbygningen er der installeret brændeovn og primitive slagbænke, så folk kan overnatte uden at fryse.

Der er brugt i omegnen af 100.000 kroner på at restaurere fyret. Penge der b.la. er kommet fra Friluftsrådet, Lokale Grønne Partnerskaber, Nordea Fonden og Fanefjord Sparekasse.

 

02:08 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App