Grænsekontrol effektivt mod narkohandel

Grænsekontrol vil sandsynligvis give store narkofangster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For kriminelle i narkobranchen er øget grænsekontrol en dårlig nyhed, viser nye tal.

Som følge af overskudsbemanding hos Skat er grænsekontrollen i 2011 øget med 40 toldere. Ifølge en opgørelse fra Skat har deres tilstedeværelse kostet narkokriminelle millioner af kroner.

I årets tre første måneder afslørede de bl.a. 46,5 kg heroin i Rødby Havn og 3 kg kokain ved den dansk-tyske grænse. Dertil kommer antibiotika, kat, cigaretter, sprøjtegift og freon, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

      Aftalen om grænsekontrol medfører 50 ekstra toldere fra dag et, og det er forventningen, at de vil have lignende fangster.

 »Det er sådan nogle resultater, vi forventer at lave med den øgede toldkontrol,« forklarer Erling Andersen, told-ansvarlig direktør i Skat.

/ritzau/


Nyhedsoverblik