Golfklub rammer plet

Et tilbud om gratis golfundervisning for Ældresagens medlemmer i tre måneder er nu begyndt at give penge i kassen i Skjoldenæsholm Golfklub.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 Hele 40 nye medlemmer er det blevet til, efter at prøveperioden udløb ved udgangen af juni. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

 - Det svarer til 80 procent af dem, som har fået gratis golfundervisning hver tirsdag formiddag siden begyndelsen af april. Det er vi selvsagt rigtig glade for, siger direktør i Skjoldenæsholm Golf Center Jørgen Mathiesen.

Dermed så klubben rigtig, da man vurderede, at en del af Ældresagens medlemmer var klar til at blive bidt af golfsporten.

- Forsøget er gået så godt, at vi allerede har besluttet, at vi gentager det næste forår, for jeg er sikker på, at vi kan få flere med, tilføjer direktøren.

/ritzau/

 


Nyhedsoverblik