Glumsø-band tager på travl turné i USA

Rockgruppen Blended Brew fra Glumsø står for at skulle til USA på turné for endnu engang at gøre amerikanerne opmærksomme på deres musik.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Glumsø-gruppen Blended Brew udgav i starten af året debutalbummet 'Hand Patrones', og nu har bandet annonceret en omfattende USA turné. Det skriver medlemmerne i en pressemeddelelse.

Rockgruppen opvarmede i sommers for AC/DC i Roskilde og er for nylig vendt hjem fra en turné i Makedonien. Nu fortsætter kvintetten senere på måneden mod USA for at tage hul på deres tredje amerikanske turné, som bliver sparket igang på det velkendte House Of Blues.

Turnéen, der er sat op i samarbejde med blandt andre Live Nation, strækker sig over fem uger og starter i Florida, hvor Blended Brew spiller tre koncerter. Efterfølgende drager bandet til musikmekkaet Nashville og videre til Elvis Presleys' hjemstavn Memphis.

En kæmpe drøm

Den kommende turné bringer gruppen forbi det velkendte spillested Websterhall i New York City, hvor danske Mew gav en udsolgt koncert i sidste uge. Koncerten på Manhattan vil samtidig fungere som en showcase, da ledere fra respekterede pladeselskaber og koncertbureauer kommer for at se gruppen levere dansk rock. 

- Det er en kæmpe drøm, vi udlever om to uger. Vi vokser meget personligt, når vi er afsted. Vi bliver mere målrettede og beviste om, hvem vi er som band. Specielt vores Kina turnéer har rykket på os, og denne tur bliver legendarisk. Vi har et debutalbum, der altså vil fremad, lyder det fra forsanger Jimmy Månsson.

Her spiller Blended Brew på USA turnéen:

29-10-15 House Of Blues         Orlando, Florida

30-10-15 Spin Drifters              Alachua, Florida

31-10-15 Spin Drifters              Alachua, Florida

02-11-15 Basement East           Nashville, Tennessee

03-11-15 Hard Rock Café         Memphis, Tennessee

07-11-15 The Nick                    Birmingham, Alabama

10-11-15 Rack EM                   Cape Coral, Florida

12-11-15 Jack Rabbits              Jacksonville, Florida

13-11-15 RIB Fest                    St Petersburg, Florida

14-11-15 O’Malley's                West Palm Beach, Florida

18-11-15 Webster Hall              New York City, New York

19-11-15 The Wonder Bar        Asbury Park, New Jersey

20-11-15 TBD                           Lancaster, Philadelphia

21-11-15 TBD                           Washington DC

25-11-15 Deep South Bar         North Carolina

27.11-15 The Black Box            Fort Pierce, Florida

28-11-15 TBD                          Orlando, Florida

29-11-15 Murray Theatre        Clearwater, Florida

Her kan de se bandets video fra turnéen i Makedonien.

 


Nyhedsoverblik