Glemte lys og startede brand

En mand fra Store Heddinge blev i nat vækket af brandalarmen i sin lejlighed. Han havde forinden glemt et tændt stearinlys i sit kælderrum.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 53-årig mand er blevet sigtet efter beredskabsloven, efter han søndag havde glemt et tændt stearinlys i et kælderrum under lejligheden.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

- Manden blev vækket af en røgalarm, og kom med det samme i tanke om det stearinlys, som han havde glemt i sit kælderrum. Og det viste sig ganske rigtigt, at problemet startede med det lys, siger Martin Bjerregaard fra politiet.

Stearinlyset havde fået fat på en plastikreol, men heldigvis nåede branden ikke at udvikle sig yderligere.

- Der er en del røg- og sodskader efter branden, men stort set kun reolen blev skadet af branden.

Sigtelsen efter beredskabsloven handler om uforsigtig omgang med ild, og vil efter alt at dømme udløse en bøde.

ingen kom noget til ved branden.


Nyhedsoverblik