Glemte at give politiet besked om afbrænding

Foto: TV ØST

En mand på Saltøvej udenfor Næstved valgte tirsdag at brænde byggeaffald af. Han glemte bare at give politiet besked, så brandvæsnet dukkede op for at slukke.

Afbrænding af affald på en landejendom på Saltøvej udenfor Næstved fik tirsdag formiddag folk til at ringe til politiet. Brandvæsnet rykkede ud, men det viste sig, at der var tale om en afbrænding, som var under kontrol.

Ilden var startet af en mand, som var ved at rive bygningen ned. Han ville brænde træværket af, men havde bare lige glemt at give politiet besked om det.

- Afbrændingen var i og for sig o.k. Han havde sorteret materialerne, men han havde glemt at give os besked, så da folk begyndte at anmelde det, var vi nødt til at rykke ud, fortæller vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App