Institutionerne på Lolland scorer højt i undersøgelse

Der er stor tilfredshed blandt forældre med daginstitutionerne i Lolland Kommune. Det viser en ny brugerundersøgelse, som også er bedre end sidste år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hele 92 procent af forældrene i Lolland Kommune er samlet set til fredse eller meget tilfredse med barnets institution.

Det viser en ny brugerundersøgelse, som Lolland Kommune lavede i november og som omhandlede 17 institutioner med i alt 1.534 børn. Undersøgelsen, som blev besvaret digitalt af forældrene bestod blandt andet af spørgsmål om pædagogisk indsats, samarbejde med personale og børnenes relationer.

Svarprocenten kom op på 56,98 procent og ifølge Lolland Kommune er de stolte af resultatet af undersøgelsen.

-  På trods af strukturændringer, kapacitetstilpasninger og øgede krav til dagtilbuddene formår områderne at opretholde en god brugeroplevet kvalitet. Det er flot, siger formand for Børne – og Skoleudvalget, Tom Larsen (V) i en pressemeddelelse.

Resultatet af årets undersøgelse er en smule bedre end sidste år, og tilfredshedsgraden i Lolland Kommune er samtidig 6 procent højere end gennemsnittet på landsplan på 86 procent.

- Det er dejligt at have engagerede ledere og medarbejdere, og undersøgelsens resultat er helt klart en anerkendelse af deres daglige arbejde, fortæller Ida Byrge Sørensen, sektorchef for dagtilbud til børn i kommunen. 


Nyhedsoverblik