Kort før klokken 13 onsdag eftermiddag opdagede en lokofører på et tog mellem Kastrup og Fyn, at der kom røg fra lokomotivet.
Branden blev opdaget omkring Kværkeby, og lokoføreren valgte at køre til Ringsted med nedsat hastighed. På Ringsted station blev toget rømmet for alle passagerer, der efterfølgende er spredt for alle vinde.
Branden er opstået i en skorsten på lokomotivet, og i den forbindelse er der opstået røg fra brændte ledninger, der har været isoleret med PVC.
Røgen er trængt ind i togets vogne under kørslen via ventilationsanlægget, og der er en risiko for, at passagerer kan have indåndet giftig PVC røg.
Hvis man føler sig dårlig, bør man derfor opsøge sin læge eller nærmeste skadestue.