Når et menneske får hjertestop, har man som fagperson pligt til at forsøge genoplivning. Også selvom der er tale om et gammelt, svækket menneske, som ikke har lang tid igen. Sådan har det været i mange år, men med udviklingen i teknologien og flere klager fra pårørende oplever sygeplejersker i højere grad at stå i et dilemma, når et gammelt menneske får hjertestop.
Sådan vurderer Inge Jekes, der er fagkyndig i Patientklagenævnet, i Kristeligt Dagblad:
- Førhen var der borgere, hvor sygeplejersken aldrig ville overveje at genoplive dem. Det ansvar tager man ikke på sig i dag, fordi langt flere pårørende klager. Man tør simpelthen ikke tage det etiske ansvar, fordi det juridiske vægter højere.
Udløser mange klager
Inge Jekes, der er udviklingssygeplejerske i Kalundborg Kommune, har både oplevet sager, hvor der blev klaget over manglende genoplivning, og hvor de pårørende klagede over en uønsket genoplivning. For det meste handler dilemmaet dog om, at sygeplejerskeren skal starte en genoplivning, som, han eller hun selv mener, er formålsløs. Som lovgivningen er i dag, kan man kun undlade at forsøge genoplivning, hvis der ligger en lægelig vurdering eller et livstestamente.
Dilemmaet har flere gange været oppe i Sygeplejeetisk Råd, siger næstformand Anette Hegelund, der også er afdelingsleder på plejecentret Gildhøj i Brøndby. Årsagen til, at problematikken er blevet mere udbredt den seneste tid, er de omdiskuterede hjertestartere på landets plejehjem, mener hun:
- Mange tror, at der er kommet en ny lovgivning, men vi har hele tiden været forpligtet til at starte livsreddende førstehjælp. Det er der ikke noget nyt i, men fordi der er kommet hjertestartere på ældrecentre, føler personalet sig mere forpligtet til at genoplive.
Løsning kan være en svær samtale
Debatten om hjertestartere fik i 2012 Det Etiske Råd til at se på problematikken om genoplivning. Medlem af rådet Edith Mark, der selv er sygeplejerske, erkender problemet, men efterlyser mod hos personalet til at tage den svære samtale.
- Personalet skal være mere opmærksom på at få afklaret de her ting. Det må ikke komme bag på dem. Der er ikke nogen undskyldning for ikke at have haft en samtale med borgeren om døden. Det er ikke altid, det er passende at tale om det, men på et tidspunkt skal man komme omkring døden.
Sundhedsstyrelsen er opmærksom på problemet og er ved at lave en ny vejledning til sundhedspersonalet i hjemmeplejen og på plejecentre. Vejledningen tager fat på spørgsmål om livsforlængende behandling og genoplivning og er klar i løbet af det næste halve år.