Genbrugsmekka på vej til Maglemølle

Ressource City er navnet på den genbrugsby, som Næstved Kommune har planer om at anlægge på Maglemølle. Her skal affald blive til nye produkter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En genbrugsby fyldt med affald, der skal blive til materialer, som kan bruges igen, er på tegnebrættet i Næstved Kommune. Det er planen, at området ved den gamle papirfabrik Maglemølle skal huse Ressource City, som efter planen skal huse de første virksomheder ved udgangen af 2015. Det skriver Sjællandske.

Konceptet hedder upcycling og er en udvidet udgave af genbrug. Affald i form af blandt andet glas, papir og tøj skal blive til nye produkter, og borgmester Carsten Rasmussen (S) mener, at ideen rammer plet i Danmark. Udover at omdanne affald til nyt er forhåbningerne også, at Ressource City vil skabe arbejdspladser.

Foreløbigt er der fundet 1 million kroner til projektet, der er budgetteret til at koste 4,4 millioner kroner i startfasen.


Nyhedsoverblik