Gang i fødsler på privat klinik

Den private fødeklinik Storkereden, som åbnede med overenskomst med Region Sjælland sidste år, er fuldt levedygtig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ni måneder efter klinikkens »fødsel« er foreløbig 44 børn blevet bragt til verden i Storkereden i Slagelse. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

Jordemoder og ejer Louise Rüsz Zienlinski holder nøje øje med telefonens mange sms'er, for tre kvinder har termin netop i disse dage.

- Vi er to jordemødre på fuld tid og to vikarer, så der går ikke ret længe, før jeg må fastansætte en tredje jordemoder, siger Louise Rüsz Zienlinski til DAGBLADET Ringsted.

Hun forventer, at klinikken runder 80 fødsler inden for det første år.

Fødeklinikken er foreløbig den eneste private fødeklinik i Danmark, hvor de vordende mødre ikke skal betale.


Nyhedsoverblik