Gamle folk i gamle biler

Bare fordi man har rundet de 80 eller 90 år, er der ingen grund til at sætte farten ned. Slet ikke hvis man kan holde tempoet i en vaskeægte amerikanerbil. Det kan de gamle fra Store Merløse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Er man heldig, så kan man se snesevis af ældre medborgere køre Store Merløse tyndt i store amerikanerdrøn. Bilklubben "Daydreamers" stiller en dag om året deres store amerikanerbiler til rådighed for beboerne i Møllevang Ældrecenter.

 

- Det er hyggeligt for både os og dem. Jeg får lov til at komme ud med bilen, og de gamle får lov til at køre gennem områder, de kender godt, fortæller Henrik Hansen, der for Formand for "Daydreamers".       

 

De ældre får dog ikke lov til at køre bilerne selv, de må finde sig i bare at være passagerer. Det er nok også det bedste, for beboerne på Møllevang er nok ikke i besiddelse af et gyldigt kørekort.

 

- Jeg er årgang 1911, men jeg er endnu ikke fyldt 96, fortæller Oda Hansen.      

 

Hun er en af dagens begejstrede passagerer. Det er anden gang hun er med på turen, og næste år har hun også sat kryds i kalenderen.

 

- Det er fantastisk at køre rundt i sådan nogle store biler. Jeg havde jo også bil som ung, men ikke en der var helt så stor. Det er bare dejligt at komme ud.       


Nyhedsoverblik