Gallapremiere på film om livet på Møn

I halvandet år har 10 lokale brugt tid og kræfter på at producere film om Møn. Torsdag aften var der gallapremiere i Biografen Stege.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Møn var torsdag aften klar til at gå på det store lærred. I Biografen Stege var der nemlig premiere på 10 film - og de handler ikke bare om Møn, men er også lavet af folk fra området.

I halvanden år har 10 lokale brugt tid og kræfter på at producere film om øens lokale beboere og deres liv. Én af dem er Kirsten Rude Jensen, der har lavet en film om en ældre mand ved navn Kjeld Mortensen, som har levet hele sit liv på Møn og knap har været væk fra øen. Hun var selvfølgelig mødt op til premieren på sin egen film i aften, hvor TV ØST mødte hende.

- Det er meget overvældende, siger Kirsten Rude Jensen.

Det er Filmfabrikken på Møn, der står bag filmene. Initiativtager Ulrich Breuning fik den idé at involvere den ældre generation i at lave film. 

- Mange gange er det mest geniale det mest enkle. Vi fik den idé, at vores filmskole skulle have den ældre generation med til at fortælle historier fra Møn, siger Ulrich Breuning

Du kan  fra torsdag aften se alle 10 film på www.filmfabrikken.dk

[video:videonode:242593]


Nyhedsoverblik