Gæster under evakuering: Vi troede, at der var sket noget

Foto: TV ØST

Der var ikke mange informationer til gæsterne i Lalandia i Rødbyhavn, da de torsdag blev evakueret fra feriecenteret.

Der var langt imellem informationerne fra Lalandia, da feriecenteret torsdag blev evakueret efter en bombetrussel.

Det fortæller gæsterne i centeret til TV ØST.

- Vi troede egentligt, at der allerede var sket noget, fordi vi ikke måtte komme tilbage til centeret, fortæller Christina Kroggård, der er én af de gæster, som TV ØST talt med i løbet af eftermiddagen.

Hun fortæller, at de egentlig kun fik at vide, at de skulle gå tilbage til deres huse. De fik ikke at vide, at der var kommet en bombetrussel mod centeret. 

Ifølge gæsterne foregik selve evakueringen i god ro og orden, og den modtager også ros fra politiet.

En 26-årig mand blev torsdag eftermiddag anholdt og sigtet for at stå bag truslen mod centeret, der viste sig at være uden hold i virkeligheden.

Politiet arbejder torsdag aften på at afhøre den anholdte, og vil torsdag morgen afgøre, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App