Gårdbrand nær Næstved

En gård stod lørdag formiddag i brand i Herlufmagle.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken 10.08 blev både politi og beredskab kaldt ud til en gårdbrand på Herluflillevej i Herlufmagle nær Næstved. Der er tale om en bygningsbrand, og både Næstved Brand og Redning samt Brandvæsnet i Herlufmagle er på stedet.

Ifølge Michael Nordborg fra Alarm112danmark.dk, som befinder sig på stedet, er branden særdeles voldsom. 

Også politiet er tilstede under slukningsarbejdet. Vagtchef Henrik Karlsen ved Sydsjællands - og Lolland-Falsters Politi siger til TV ØST, at branden formentlig er opstået, da ejeren af huset lavede mekanikerarbejde på sin bil i laden. 

- Han kommer til at vælte en dunk med benzin. og det antændes af en eller anden årsag. Slukningsarbejdet vil komme til at vare en rum tid endnu, men der er heldigvis hverken mennesker eller dyr, der er kommet til skade, siger Henrik Karlsen.


Nyhedsoverblik