Gård næsten udbrændt på Stevns

Ingen personer eller dyr er kommet til skade ved en større brand i nat.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var med livet som indsats, at to personer undgik døden i nat. De to personer boede til leje på en firlænget gård på Bygaden 80 mellem Hårlev og Hellested på Stevns. I nat brændte tre af de fire længer. Stuehuset står på afstand af de andre længer, og blev derfor ikke skadet.

Klokken 23:53 fik politiet meldingen om branden fra alarmcentralen. Det ser ikke som om, at nogle dyr er kommet tilskade ved branden.

Politiet arbejder ud fra den teori, at branden er opstået i fyrrummet. Men man vil af princip ikke udelukke, at branden kan være påsat, før de tekniske undersøgelse er færdige.

- Vi afviser ingenting. Umiddelbart kan det være, at fyret er slået ud. Men hvis ikke vi finder fejl på fyrrummet, så går vi naturligvis videre med vores undersøgelser, siger kommunikationsmedarbejder Jan Lauritzen til TV2 Øst.


Nyhedsoverblik