Fyret kirkegårdsleder kræver erstatning

Menighedsråd fortrød ansættelse da de så billeder med seksuelle undertoner og ukvemsord på hans blog.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Martin Skov skulle have været startet som ny kirkegårdsleder i Vordingborg i morgen. Medn for få dage siden fik han at vide, at han alligevel ikke skulle komme. Menighedsrådet var blevet forarget over hans blog på internettet.

Bloggen indeholder billeder med seksuelle undertoner og også teksten emmer af sex. Men i følge Martin Skov er det alt sammen sjov og ballade mellem gode venner. Han vil derfor nu gå til sin fagforening og en advokat for at få oprejsning.

Allerhelst vil han have, at menighedsrådet trækker fyringen tilbage.

-Men det sker ikke, siger formanden for Vordingborg Menighedsråd, Jette Gylle. -Det er anstødeligt, det han laver, og det er ikke foreneligt med en stilling som tjenestemand, siger hun.


Nyhedsoverblik