Fyresedler på vej i Kalundborg

55 kommunalt ansatte i Kalundborg skal se sig om efter et andet job i løbet af næste år. I 2009 vil der blive skrevet yderligere 20 fyresedler ud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det skyldes, at Kalundborg skal spare 135 millioner kroner over de næste to år. Det oplyser DR Sjælland.

Det er hver femte administrativ medarbejder kommunen skiller sig af med, og så stor nedskæring på personalet kan ikke undgå at få konsekvenser, mener Pia Lund Jeppesen, der er faglig konsulent i HK/Kommunal:

- Man risikerer at lægge administrationen i ruiner, fordi viden går tabt. Det er ikke bare noget, man gør fra den ene dag til den anden, og hvis man skærer for dybt og skal etablere noget af det igen, er det dyrt og tager lang tid. Jeg håber, de ved, hvad de gør, siger hun.

Mandag efter efterårsferien mødes kommunens hk-ansatte for at drøfte situationen. 

Der er samtidig besparelser på vej på en lang række andre områder, da afskedigelserne alene ikke kan redde kommunens skrantende økonomi. Besparelserne kommer blandt andet til at ramme ældreområdet og vej og park.


Nyhedsoverblik