Fund af flere tusinde tabletter i Gedser

To mænd er blevet anholdt for at bringe flere tusinde receptpligtige tabletter ind i landet ved grænsen i Gedser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet anholdt mandag eftermiddag to mænd med flere tusinde tabletter. Ved et rutinetjek af deres svensk indregistrerede bil blev de standset i Gedser Færgehavn. Her fandt medarbejdere fra Skat klokken 15.39 flere tusinde receptpligtige tabletter.

Da politiet kom til stedet, anholdt betjentene bilens fører og passager - to russiske mænd på henholdsvis 45 og 43 år med svensk opholdstilladelse. De blev efterfølgende taget med til politistationen i Nykøbing Falster til afhøring.

De to mænd forventes fremstillet i grundlovsforhør i løbet af tirsdag sigtet for salg af euforiserende stoffer.


Nyhedsoverblik