Fuld mand spærrede teknikeres bil inde

Foto: TV ØST

En 46-årig mand følte sig tirsdag aften så generet af 3 arbejdende teknikere, at han truede dem og spærrede deres vogn inde med sin egen bil.

3 arbejdende teknikere var åbenbart for meget for en 46-årig mand tirsdag aften. Han mente, at de 3, der var i gang med arbejde på en telemast på Stevnsvej i Strøby Egede, havde parkeret deres kranbil på hans grund, og han gav derfor udtryk for sin utilfredshed verbalt og havde opført sig truende.

Efterfølgende parkerede den 46-årige sin bil bag kranbilen, så at den var spærret inde.

Da politiet kom til stedet, fandt de den 46-årige mand, der var beruset, sovende på sin bopæl. Den 46-årige blev taget med på politistationen, hvor han tilbragte natten i detentionen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App