Fuld røver i slikbutik

En pistol-bevæbnet beruset mand forsøgte torsdag aften at røve en slikbutik i Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Røveren kom ind i butikken lidt efter seks, hvor han skubbede ekspedienten omkuld og truede med en pistol.

Herefter forsøgte han at åbne kasseapparatet, men det lykkedes ikke, og han forsvandt igen fra butikken.

Ifølge ekspedienten var røveren tydeligt påvirket af spiritus.

Manden beskrives som værende 40-50 år gammel, dansk, ca. 180 cm høj og meget spinkel af bygning. Han var iført sort tøj – blandt andet en hættetrøje.

Politiet vil gerne høre fra vidner, der kan have set manden.


Nyhedsoverblik