Fuld lastbilchauffør torpederer biler

Politiet anholdt torsdag en 46-årig lastbilchauffør fra Tyskland, efter han havde kørt ind i to personbiler i Toksværd.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 46-årig tysk lastbilchauffør havde drukket temmelig meget over det tilladte, da han påkørte to biler i Toksværd torsdag aften.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet blev kaldt til Toksværd Bygade i Toksværd, efter lastbilen med sættevogn havde torpederet en parkeret bil, som fortsatte ind i et andet køretøj.

En alkometertest afslørede efterfølgende, at lastbilchaufføren havde drukket for meget. Derfor blev han anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Den 46-årige mand skal afhøres i sagen i dag.

 


Nyhedsoverblik