Fuld kvinde ramte trailer og gik

En 55-årig kvinde fra Karise ramte søndag en bilist, da hun kom kørende ad Dalbyvej i Dalby. Kvinden forlod stedet, men blev kort efter anholdt af politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En kvinde kom søndag klokken 12.52 kørende i bil på Dalbyvej i Dalby og skulle svinge til venstre ved Køgevej. I svinget ramte den 55-årige kvinde en 22-årig mand fra Tureby, der kom kørende i bil med trailer på Køgevej.

Kvinden fik ikke drejet nok og ramte derfor den 22-åriges trailer, der fik en mindre skade.

Kvinden gik fra stedet, men blev kort tid efter fundet af politiet, som tog en alkoholtest af hende. Kvinden havde en promille, der var højere end tilladt og blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.


Nyhedsoverblik