Fuld knallertkører kørte ind i bil

Foto: TV ØST

En 39-årig mand skulle nok have ladet knallerten stå, da han mandag aften bevægede sig ud i trafikken i Næstved. Han var nemlig fuld og kørte ind i en bil.

Politiet måtte mandag aften ved 18-tiden ud til et uheld på Saltøvej i Næstved. Her var en knallertkører kørt ind i en bil, der kom kørende på vejen.

Manden - en 39-årig mand fra Næstved - viste sig at være fuld og havde formentligt af den grund ikke lige overblikket til at styre uden om medtrafikanten.

Han røg derfor en tur i asfalten, men slipper med knubs, en brækket finger - og så en hilsen fra politiet senere.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App