Frygter selvtægt i Odsherred

De to eneste sigtede i babydrabssagen fra Odsherred er blevet løsladt. Men selvtægtstrusler florerer på nettet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 »De skal nok få deres straf, kan godt være de ikke får den af retten, men af os i det lille samfund, der ved hvem de er.«

Sådan skrev Peter Andersen fra Nykøbing Sjælland i en kommentar til en artikel på Nordvestnyt.dk om babydrabssagens to sigtede mænd.

Kommentaren blev fjernet fra netavisen, og Peter Andersen garanterer, at han ikke mente ordene som trusler om fysisk selvtægt.

- Det var skrevet i en slags aggression over de ting, som er sket. Jeg kunne aldrig finde på at bruge vold, jeg er selv natteravn, og jeg ved, at man ikke skal slå nogen, siger Peter Andersen til dagbladet Nordvestnyt.

Der er også kommet andre kritiske kommentarer på Nordvestnyt.dk om de sigtede i sagen, og Michael Dreyer, der er forsvarsadvokat for den 49-årige sigtede i sagen, kalder kommentarerne smagløse.

 


Nyhedsoverblik