Frost og sne lammer veje

Vejbanerne er kølet så meget ned, at salten ikke virker flere steder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bilister skal passe ekstra meget på sne og isglatte veje, når de kører til arbejde tirsdag morgen. På grund af de seneste dages hårde frost er vejbanerne nu kølet så meget ned, at salten ikke virker lige så effektivt som normalt.

Advarslen gælder hele landet, oplyser Vejdirektoratet.

- Der er kommet mere sne i nat, og frosten har været med til at køle det hele ned. Det arbejder man på at rydde, men vi har meget lave vejtemperaturer, og når der kommer sne oven på, så har saltet ikke en chance for at virke ned igennem det sammenpressede sne, siger Majbrit Strojek, der er vagtchef i Vejdirektoratets Trafikinformationscenter.

Vejsaltet bliver mindre effektivt, når temperaturen i vejbanen kommer ned på omkring minus seks grader. De fleste steder er temperaturen mindst minus fire og enkelte steder helt ned til minus 16 grader.

/ritzau/


Nyhedsoverblik